Nordmænd etablerer sig i Danmark
Det norske transportselskab Toten Transport har etableret sig på det danske marked med en afdeling i Horsens fra 1. januar.
Den danske udvidelse skal styrke Toten-gruppens position i Skandinavien og udvikle trafikken mellem Norge og Europa. Den nye afdeling i Danmark skal særligt varetage trafikken mellem Tyskland og Norge inden for stykgods, delpartier og fullload.
Toten-gruppen er en af Norges største transportkoncerner og har desuden også afdelinger i Sverige og Finland.