23948sdkhjf

Påhængsvogn hoppede af: Chauffør dømt

En 29-årig lastbilchauffør fra Sakskøbing må op til en ny køreprøve, fordi hans påhængsvogn hoppede af til fare for andre trafikanter.

Det slog Retten i Roskilde fast kort før jul og satte dermed punktum for en sag, der har kørt i lidt mere end et år.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Ud over den betingede frakendelse blev chaufføren idømt en bøde på 2.500 kr. og skal desuden betale sagens omkostninger.

Episoden, som han blev dømt for, fandt sted i oktober 2015 på Køge Bugt Motorvejen ved tilkørsel 31 Solrød Strand.

Her hoppede påhængsvognen af, og den 29-årige blev siden tiltalt for ikke at have sikret sig, at tilkoblingen var forsvarlig.

Chaufføren nægtede sig skyldig i retten, hvor han blandt andet udtalte, at ’han havde kontrolleret, at det hele var sat på, som det skulle, og at han havde foretaget ”ruskeprøven”.’

En politibetjent, som blev tilkaldt til uheldet, fortalte i retten, at signalstiften var knækket.

Desuden foretog en bilinspektør en undersøgelse, som sammen med betjentens udsagn dannede grundlag for rettens afgørelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066