Dødt løb i regnfyldt Dakar-rally
Kørerne er mere end halvvejs i det legendariske Dakar-rally, og blandt lastbilerne er der tæt løb mellem de bedste kørere.
Efter syv etaper fører den forsvarende mester, hollænderen Gerard de Rooy, løbet i sin Iveco Powerstar. Men han er tæt af tre russiske Kamaz-biler på de tre næste pladser. Tættest på er russeren Sotnikov, der kun er to minutter efter Gerard de Rooy – hvilket er meget lidt i det hårde rally.
Løbet har været plaget af dårligt vejr og heftige regnskyl, især i Bolivia, hvilket har ført til, at flere etaper er blevet enten aflyst eller afkortet, da vejene har været ufremkommelige, selv for de hårdføre rally-køretøjer.
Dakar 2017 finder sted i Paraguay, Bolivia og Argentina – og de kommende dage fortsætter løbet i Argentina, hvor hovedstaden Buenos Aires danner rammen om afslutningen i weekenden, hvor vinderen skal kåres.