23948sdkhjf

Schulstad satser på hybrider

Brødfabrikanten Lantmännen Schulstad fik onsdag leveret den første ud af tre Scania hybridlastbiler og kan nu transportere varer i døgnets ydertimer uden at genere byens beboere.

Lantmännen Schulstads nye Scania P 320 DB 6x2*4 hybridlastbil er opbygget med kasse fra Schmitz Cargobull og lift fra Bär. Alle dele er ligesom lastbilen blevet PIEK-certificeret, som er en hollandsk certificering, der støtter udviklingen af støjsvage distributionsmåder. Med certificeringen af både lastbil, kasse og lift ligger støjniveauet under de maksimale 71 dB(A), det kræver at køre natkørsel i byzoner.

En Scania hybridlastbil afbremses ved at drive en generator (elektrisk maskine med dobbeltfunktion), der er monteret mellem motor og gearkasse. Strømmen lagres i et hurtigt opladeligt batteri, som derefter kan drive den elektriske maskine, der nu anvendes som el-motor i stedet for generator. Hybridbilen kan således genanvende bremseenergien til fremdrift og kan køre på ren el-drift over afstande på op til 2 km.

Det lydsvage aflæsningskoncept er i Lantmännen Schulstads tilfælde ledsaget af et særligt lydsvagt aflæsningsudstyr (ekstra lydsvage hjul/ruller på pallevogn og dørkplade med lydsvagt mønster, der afgiver mindre støj når pallevogn anvendes).


Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204