23948sdkhjf

Små vognmænd tjener mest

Deloitte: Mindre vognmænd viser imponerende vækst.

Det er generelt gode tider for de danske vognmandsvirksomheder: Flere har overskud, indtjeningen er stigende, og antallet af konkurser er halveret siden 2010.

Det viser Transportanalysen 2016 fra Deloitte, der baserespå de seneste tre års nøgletal fra 730 vognmænd og 158 speditører.

Bedst kører det for de små vognmandsvirksomheder, der kan sætte flest penge i banken pr. ansat. Derimod har flere af de største vognmænd i stigende grad svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

Generelt opsving

Lars Andersen, partner i Deloitte:

- Der er ingen tvivl om, at de danske vognmænd nyder godt af det generelle opsving i økonomien. Alene hen over de sidste to år er det gennemsnitlige primære resultat pr. ansat steget med cirka 40 procent. Samtidig er andelen af virksomheder, der kører med underskud på retur.

Ifølge Lars Andersen er resultaterne så gode, at tæt ved 6 ud af 10 vognmandsforretninger kan karakteriseres som værende meget sunde:

- Typisk er en virksomhed sund, når soliditeten er høj kombineret med et højt afkast af den investerede kapital. Den kategori falder 58 procent af de danske vognmænd i, hvilket er meget imponerende. Det vidner om, at flertallet af vognmændene har fundet en fornuftig forretningsmodel og også har polstret deres forretning til dårligere tider.

Store har det sværere

Selv om transporterhvervet over en bred kam altså er i bedring, er det dog ikke alle vognmænd, der klarer sig lige godt. De store har generelt sværere ved at tjene penge end de små, fortæller Lars Andersen:

- Ser man på det primære resultat pr. ansat, er det klart de små virksomheder, der er helt i top, mens de store indtager pladsen i bunden. Samme billede tegner sig, når man kigger på afkastet af den investerede kapital, der også er et vigtigt nøgletal. Også her har de små virksomheder lagt sig forrest i feltet, og det synes i stigende grad at være svært at indhente dem.

Mål: Bedre likviditet

Ifølge Lars Andersen skal de store vognmandsvirksomheder derfor have fuld fokus på at forbedre likviditeten de kommende år, hvis de fortsat skal drive en sund forretning:

- Det er klart, at har man foretaget større investeringer i sin forretning, som mange større vognmænd har gjort, skal man også arbejde hårdt på at få pengene hjem igen. Særligt er det afgørende, at man formår at styre pengebindingen og dermed likviditeten. Og så skal man generelt sørge for at have virkelig god orden i penalhuset, når det gælder om at styre den daglige økonomi.

Ifølge de seneste regnskaber er blot 7,8 procent af de danske vognmandsvirksomheder i farezonen for at gå konkurs.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.167