Usikkerhed om Vestfyn Trækker
Føres en ny jernbane syd for Fynske Motorvej E20 på Vestfyn, truer det transportmessen Vestfyn Trækker, der efter planen afvikles næste gang 25. til 27. maj 2018.
Udmeldingen kommer fra direktør Per Mikkelsen, VBG Group Sales i Ejby ved Middelfart, der arrangerer Vestfyn Trækker, ifølge Fyens.dk.
- Hvis man kigger på linjeføringen, vil det være svært at holde en udstilling med de forudsætninger, når vi snakker om et projekt af denne kaliber. Det vil være et område, som kommer til at ligge i byggerod meget længe, siger Per Mikkelsen.
Han peger på, at den påtænkte linjeføring rammer messens p-pladser.
- Vi har allerede fået henvendelser fra udstillere, der spørger, hvor vi er henne i 2020, og det kan jeg ikke svare på, tilføjer Per Mikkelsen.
Han efterlyser derfor en hurtig politisk afklaring om baneprojektet.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.