23948sdkhjf

Nyscans sidste 2015 Scania-levering til Kirke Såby

Vognmand Søren B. Hansen i Kirke Såby mellem Roskilde og Holbæk fik æren af sidste 2015-levering af en ny Scania fra Nyscan. En Scania R 580 LB 8x4*4.

Bilen er udrustet med Scanias drivline med 16,4 liters V8’er på 580 hk, 14-trins GRSO905R gearkasse med overgear og integreret Retarder samt tandembogie med enkeltreducerede RB662-bagtøjer med langs- og tværgående differentialespærrer og 3,42:1 i udveksling.

Førerhuset er Scanias højt placerede CR19 med normal taghøjde og sovekabine.

Søren B. Hansen har ikke sparet på krydserne på udstyrslisten, som bl.a. omfatter fuld læderkabine, fuldautomatisk klimaanlæg, ekstra kabine-/motorvarmer, termosideruder, Xenon-lygter, startspærre, chaufførpakke, komfortpakke mv.

Tidligere opbygger

Som uddannet mekaniker og tidligere smed/opbygger hos Højbjerg Maskinfabrik i Roskilde har Søren B. Hansen selv stået for specifikation af opbygningen og har valgt en HMF 2620-kran samt HMF/JOAB L-serie kroghejs. Dertil kommer VBG træktøj med luftservo til kørsel med kærre.

Efter opbygning af bilen hos HMF har Nyscan i Roskilde stået for slutmontering af blandt andet spoilersæt fra NORDICC Glasdesign, diverse tilslutning af fjernbetjening af kran/hejs inklusiv start/stop- og speederfunktion, højresvings- og bakkamera med display i instrumentpanel mm.

Søren B. Hansen kører fast for nedrivningsvirksomheden LH Hockerup A/S i Roskilde. Derfor har han valgt at dekorere førerhuset med motiver fra sin faste kunde.

For at sikre bedst mulig driftsøkonomi har Søren B. Hansen tegnet en 6-årig serviceaftale med Nyscan, som dermed påtager sig det tekniske ansvar for hele tiden at holde bilen i topform.

Salgschef Michael Rasmussen har stået for levering af bilen inklusiv serviceaftale.

[add:452]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063