23948sdkhjf

Færdselsstyrelsen på vej med ny direktør

Færdselsstyrelsens nye direktør bliver den 38-årige Stefan Søsted. Han skal stå for opbygning af Færdselsstyrelsen i Ribe.

Arbejdet er i fuld gang, og en vigtig milepæl er ansættelsen af Stefan Søsted, som kommer fra en stilling som vicedirektør i Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg.

Stefan Søsted starter i stillingen d. 1. februar 2016 - få dage inden Færdselsstyrelsen officielt slår dørene op i Amtsgården i Ribe. 

Trafik- og Byggestyrelsens direktør Carsten Falk Hansen udtaler om valget af den nye direktør:

»Jeg er glad for at byde Stefan Søsted velkommen, og jeg føler mig sikker på, at vi med Stefan Søsted - så at sige - har fundet den helt rigtige mand bag rattet. Stefan Søsted kommer til at spille en helt afgørende rolle med at opbygge og forankre den daglige drift af de opgaver, der flyttes fra Trafik- og Byggestyrelsen til Færdselsstyrelsen.Det er min klare overbevisning og forventning, at Stefan Søsted kan løfte de udfordringer, der kommer.«

Fakta om Færdselsstyrelsen:

Den nye Færdselsstyrelse er en del af Trafik- og Byggestyrelsen, som hører under Transport- og Bygningsministeriet. Styrelsen arbejder med regulering og tilsyn på færdselsområdet. Den administrerer færdselslovens regler, udarbejder bekendtgørelser og vejledninger og behandler generelle og overordnede spørgsmål vedrørende de enkelte sagsområder. Styrelsen har et tæt samarbejde med Rigspolitiet, politikredsene, Vejdirektoratet og Transport- og Bygningsministeriet samt transportbranchens organisationer. Styrelsen skal flytte til Ribe og har ca. 70 medarbejdere.

[add:38]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.054