23948sdkhjf

Tank AdBlue ved Tilst

Nu kan der tankes AdBlue på OK’s Truck Diesel station ved E45-afkørslen til Tilst vest for Aarhus, hvor mange lastbiler dagligt kører forbi. Dermed kan der tankes AdBlue på 41 af OK’s 65 Truck Diesel stationer

AdBlue er et tilsætningsstof, som reducerer de kvælstofholdige udstødningsgasser og giver en renere udstødning. Miljøkravene til udstødningsgasser fra dieseldrevne lastbiler blev skærpet af EU i 2006, og alle nyindregistrerede lastbiler skulle fra dette tidspunkt leve op til Euro 4-normen.

Fra skadeligt til ufarligt

Hovedparten af Europas lastbilsproducenter har derfor udstyret nye lastbiler med SCR-teknologi (selektiv katalytisk reduktion), som kræver, at du bruger AdBlue.

OK’s AdBlue kan bruges i alle køretøjer med Euro 4, Euro 5 og Euro 6-motorer. Derudover lever produktet op til DIN 70 070-normen.

Den såkaldte urea-væske, som netop går under betegnelsen AdBlue, virker i udstødningssystemet mellem motor og katalysator. De aktive stoffer i AdBlue går i forbindelse med udstødningsgasserne og omdanner de skadelige kvælstofilter (NOx) til ganske ufarligt vand og frit kvælstof – som i forvejen udgør omkring 70 procent af den luft, vi indånder.

[add:38]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064