Farverige DAF’er til Preben
[pic:22919]Preben Kristensen, Bolderslev, har netop fået leveret to nye hollandske trækkere. Der er tale om DAF 460 XF med Super Space-førerhus med indbyggede skylights, vandfyr og den brede køje med komfortmadras samt luxury-stole.
Den ene er en FT 4x2 og den anden FTG 6x2/4. Begge har MX13-motor med 460 hk og med MX-motorbremse, og de er desuden udstyret med AS Tronic-automatgearkasse.
De er pænt bygget op med aludørkplade-afdækning for nem vask. Der er monteret hydraulikanlæg på dem begge, da de skal køre med tiptrailer, og de kører primært Danmark og Tyskland.
DAF’erne er lakeret i kundens farve og leveret af Ole Frisk fra ESA Trucks i Padborg.
[add:38]