23948sdkhjf

For høj hastighed topper blandt ulykkesårsager

For høj hastighed og for dårlig orientering er de hyppigste forklaringer på, at trafikulykkerne sker. Det viser en ny undersøgelse fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU).

Undersøgelsen er en samlet analyse af de 291 alvorlige trafikulykker, som kommissionen har dybdeanalyseret i løbet af de seneste 13 år.

For høj hastighed og for dårlig orientering medvirker hver især til op mod halvdelen af de 291 ulykker.

Også andre trafikantfejl optræder hyppigt: Uopmærksomhed, fejlvurdering, forkert reaktion og spirituspåvirkning medvirker hver især til mellem en tredjedel og en femtedel af de undersøgte ulykker.

Afgørende til forebyggelse

Stort set alle ulykkerne kunne have været undgået, hvis trafikanterne ikke havde lavet fejl. Der er oftest flere forskellige forhold, der medvirker til en ulykke, og i en del af de 291 ulykker medvirkede således også fejl o.l. ved vejene/omgivelserne og/eller ved køretøjerne til, at de skete.

»Vores undersøgelse viser, at for høj hastighed er blandt de hyppigste årsager til ulykker. Det er helt afgørende at huske, at både små og store fartovertrædelser kan være fatale. Denne undersøgelse er sammen med HVU’s andre dybdeundersøgelser afgørende i det forebyggende trafiksikkerhedsarbejde. For de er med til at vise, hvor vi skal lægge indsatsen for at redde liv,« siger Sven Krarup Nielsen, formand for HVU.

[add:38]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063