23948sdkhjf

Ny citytrailer til Børge Møller

[pic:22861]En ny Kel-Berg 2-akslet city-gardintrailer er leveret til Børge Møller Transport. Den nye gardintrailer er opbygget på et chassis, som er opsvejst i I-profil, med stærke tværvanger og forstærkninger.

Akslerne er 2x10 tons SAF-aksel med skivebremse og original SAF-luftaffjedring. Bremsesystemet er et 2-ledet trykluftsmekanisk anlæg med EBS og asbestfrie bremsebelægninger. Styringen af den bageste aksel sker ved hjælp af et Tridec-stangsystem.

Selve opbygningen består af opbukkede og galvaniserede hjørnestolper med indbyggede gardinstrammere og et fast tag med presenning. Derudover er der monteret en 2500 kg Zepro-lift med en 2000 mm liftplade, hvortil der er liftkontakt både ud- og indvendigt samt fjernbetjening. Traileren leveres med en sidemonteret liftaksel på første aksel.

Den nye city-gardintrailer er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas.

Børge Møller Transport blev grundlagt i 1981. I dag har virksomheden ca. 80 biler, som transporterer varer rundt i hele Danmark og Europa.

[add:465]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096