23948sdkhjf

Syvende gas-tank indvies

Onsdag 25. juni kl. 14 indvies en tankstation til gasbiler i Frederikssund, nemlig i Pederholmsparken, 3600 Frederikssund.

Stationen er Danmarks syvende gastankstation og den kun tredje af sin slags i hovedstadsområdet. De øvrige seks stationer ligger i henholdsvis Gladsaxe, Odense, Fredericia, Skive, Tarm og på Amager. Og senere på året åbner HMN Naturgas-koncernen, som er Danmarks største naturgasselskab, også tre tankstationer i Jylland, nemlig i Holstebro, Aalborg og Frederikshavn.

Både til skraldebiler og andre gaskøretøjer

På stationerne kan køretøjer tanke komprimeret naturgas, også kaldet CNG (Compressed Natural Gas). Ejerne af køretøjerne kan dog også via certifikater, som administreres af det statslige Energinet.dk, vælge at køre på biogas, som ikke udleder CO2. Og det gør man i Frederikssund.

Tankstationen i Frederikssund er kommet til verden som et led i en aftale mellem HMN-Naturgas-koncernen, Frederikssund Kommune og I/S Vestforbrænding. I første omgang er tanken primært beregnet til de fire nye, støjsvage renovationsbiler på gas, som nu kører i Frederikssund.

Tankstationen, der vil være døgnåben, kan dog også bruges af alle andre, som ønsker at tanke gas.

[add:338]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078