23948sdkhjf

ITD: Fornuftigt finanslovs-forlig

ITD, brancheorganisation for den danske vejgodstransport, er tilfreds med den finanslovsaftale, regeringen sent tirsdag indgik med Venstre og De Konservative.

Især glæder ITD sig over, at aftalen endte med at blive indgået med partier til højre for midten fremfor med Enhedslisten, som ellers længe så ud til at være regeringens førstevalg.   

»For dansk erhvervsliv er det en god gerning i sig selv at holde Enhedslisten uden for indflydelse. Vi har brug for vækst og fremtidstænkning, og de elementer har nu fået lidt bedre plads i den finanslovsaftale, som regeringen har lavet med Venstre og De Konservative,« siger ITD’s adm. direktør, Jacob Chr. Nielsen.

Han peger på en række planlagte afgiftslettelser til erhvervslivet, som finansloven fremrykker, så de allerede får effekt næste år som et positivt tiltag.

Skattelettelser, som skal gøre det mere attraktivt at gå på arbejde, er et andet positivt element, som ITD hæfter sig ved.

Tilfreds med indsats mod social dumping

»Der er tale om relativt små beløb i det store billede, men netop nu, hvor optimismen så småt er ved at spire frem på vores markeder, er det vigtigt, at det er vækst og fremsyn, der står på den politiske dagsorden,« siger Jacob Chr. Nielsen.

I aftalen er der sat 74 mio. kr. af årligt til at bekæmpe social dumping over de næste tre år. 15 mio. heraf går til at kontrollere udenlandske lastbiler for ulovlig indenrigskørsel – såkaldt cabo-tagekørsel. Enhedslisten har tidligere været fremme med krav om flere penge til kontrol, men det endelige beløb er efter ITD’s vurdering tilstrækkeligt.

»Øget kontrol er fint, og det afsatte beløb svarer til at fortsætte det nuværende kontrolniveau. De foreløbige resultater af øget kontrol har været gode. Politiets tal viser, at den ulovlige inden-rigskørsel har været i klart fald, siden politiet begyndte de øgede kontroller sidste år,« siger Jacob Chr. Nielsen.

[add:431]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062