23948sdkhjf

Cyklist kvæstet i højresvingsulykke

OPDATERET:

Det var en højresvingsulykke, der tirsdag morgen førte til, at en kvindelig cyklist blev kørt ned af en lastbil i krydset mellem Øster Farimagsgade og Sølvgade i morgentrafikken i det indre København.

»Der kom en ambulance , som fik al trafikken til at standse. Trækkeren/sættevognen var kørt lidt frem og havde påbegyndt højresvinget. Da ambulancen havde passeret, kører chaufføren langsomt frem,« fortæller et øjenvidne til Lastbil Magasinet.

»Jeg ser ham stoppe og så bakke lidt tilbage. Man kan der se cyklen mellem hjulene på lastbilen. Da vi passerede bilen, kunne vi høre damen skrige chokeret. Min tanke var, at så er hun da i live,« fortæller vidnet, der selv var ved at cykle sine børn i skole på den modsatte side af gaden.

Ulykken skete ved lav fart, og tilsyneladende nåede chaufføren at reagere så hurtigt, at det ikke kostede cyklisten livet.

Den kvindelige cyklist er ifølge politiet indlagt med kvæstelser på det ene ben, men uden for livsfare – og er efter omstændighederne sluppet relativt billigt set i forhold til ulykkens karakter.

[add:430]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063