23948sdkhjf

Bøde-stramning tættere på vedtagelse

Folketinget førstebehandlede i går lovforslaget om at hæve bøderne på gods- og buskørselsområdet. Og der var ingen overraskelser i debatten, hvor trafikordførerne diskuterede for og imod stramningerne.

»Jeg kan ikke se nogen som helst begrundelse i virkeligheden ude på de danske veje for at hæve bøderne. De blev hævet senest i marts 2012, og jeg kan heller ikke se nogen beviser for, at vognmænd har overtrådt loven i større grad de seneste halvandet år. Det her rammer simpelthen ved siden af skiven og er helt ude af proportioner,« sagde eksempelvis trafikordfører for Venstre Kristian Pihl Lorentzen.

Sammen med De Konservative og Liberal Alliance var Venstre modstandere af lovforslaget – der til gengæld fik støtte fra regeringspartierne samt Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Fra flere sider blev der dog ytret ønske om at file forslaget til, så der bliver taget højde for helt urimelige bøder for bagateller.

»Jeg vil gerne være med til at diskutere en bagatelgrænse. Det kan fx være, hvis en vognmand har glemt sin tilladelse. Det vil med det nye forslag koste 5000 kr. Jeg håber, ministeren vil være med til at kigge på bagatalgrænserne for danske vognmænd, for det er jo ikke dem, vi er ude på at straffe med det her lovforslag,« sagde Kim Christiansen (DF).

Fra regeringens støtteparti udtrykte trafikordfører Henning Hyllested dog en vis skepsis over for en sådan bagatelgrænse.

»Hvad er egentlig bagateller? Jeg har den oplevelse, at bagateller lynhurtigt sættes i system inden for vognmandsbranchen, så jeg vil opfordre regeringen til ikke at bøje af på det punkt,« sagde Henning Hyllested.

Næste skridt bliver, at forslaget skal drøftes i Transportudvalget.

[add:352]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063