23948sdkhjf

Fire måneders reparation slut efter lastbil-ulykke

Fredag morgen genåbnes alle kørebaner i østgående retning på Den nye Lillebæltsbro. Dermed er reparationsarbejdet efter branden på broen i juli overstået.

De sidste par dage har vejarbejderne på broen fokuseret på belægningsreparationerne, og – torsdag – færdiggjordes de resterende autoværnsarbejder.

De sidste asfaltarbejder blev udført torsdag aften. Og i den første del af natten mellem torsdag og fredag vil der kun være et spor åbent i østgående retning, så de resterende belægningsreparationer kan afsluttes og vejbanen blive rengjort.

Dermed vil alle tre vognbaner i østgående retning være klar til morgenpendlerne fra tidligt fredag morgen.

Reparationerne skyldes, at en lastbil i juli torpederede en skiltevogn i et voldsomt sammenstød, der også voldte store skader på et af broens hovedkabler.

På nuværende tidspunkt skønnes de endelige omkostninger at være 7,5 millioner kroner. Vejdirektoratet kører sagen som skadevoldersag og har en forventning om, at chaufførens forsikringsselskab dækker udgifterne.

[add:369]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063