23948sdkhjf

2 x 50 års fødselsdag hos lastbilforhandler

En 84-årig lastbilforhandler fejrer 100 års fødselsdag.

Det sker, når Karsten Johansen og Flemming Johannsen - sammen med Michael Bache medejere af I.M. Jensen & Bache - den 12. december 2013 kan fejre fælles 50 års fødselsdag på firmaets adresse Odinsvej 6 i Padborg. Anledningen fejres med åbent hus og udstilling af Ivecos store vare- og lastvognsprogram.

Fra lærlinge til indehavere

Karsten og Flemming startede l979 i firmaet I.M. Jensen A/S som lærlinge. På daværende tid forhandlede firmaet Bedford- og DAF`s lastvognsprogram, Siden 1995 Ivecos store vare-og lastvognsprogram i Syd- og Sønderjylland.

[pic:21079]Efter endt læretid blev der brugt tid på militærtjeneste og arbejde som svend uden for I.M. Jensen. Da muligheden opstod for at vende tilbage til firmaet, fortsatte begge som svende. I.M. Jensen A/S, der havde været Bedford-forhandler siden 1931, opsagde forhandlingen i 1980 efter knap 50 år som forhandler af mærket for at hellige sig DAF-forhandlingen.

Aktiviteterne i firmaet voksede, åbningstiden blev udvidet fra 07.30- 22.30, og der kørte 2-holds-skift på værksted og reservedelslager, hvor der ofte blev arbejdet til langt ud på natten. Også reparationer på landevejen er udført, når det var nødvendigt, f.eks. en eksportvogn, der fik stop i Dresden, og hvor der lokalt i Tyskland ikke kunne fremskaffes de nødvendige reservedele - så kørte man den lange vej og bragte køretøjet tilbage på vejen.

Opkøb og nye mærker

[pic:21080]Efterhånden som Flemming og Karsten havde arbejdet sig ind i firmaets ånd med stor dygtighed og flid, fulgte udnævnelsen til værkfører. Med væksten i firmaet fulgte behovet for at være tættere på de store eksportvognmandsfirmaer i Padborg - ”Porten til Europa”.

I 1992 købte I.M. Jensen A/S en tidligere vognmandsforretning med gode muligheder for senere udvidelser på Odinsvej 6. Der gik dog kun et år, hvorefter der blev kraftigt udvidet. Karsten Johansen startede som værkfører i Padborg i 1992 og Flemming Johannsen som værkfører i Aabenraa.

I 1995 blev I.M. Jensen eneforhandler for Iveco-lastvogne i Sønderjylland. Daily-programmet blev håndteret i Aabenraa og lastbilerne i Padborg, hvor lastvognssalgsafdelingen flyttede til 1. januar 1996.

Et stort salg af Iveco-lastvogne i Sønderjylland betød, at der opstod et behov for klargøring og diverse forskelligartede opbygninger. Den opgave overtog Flemming og startede i 1996 i enden af værkstedet med to lastvognsbaner. Pladsen blev hurtig for trang, og i 1999 flyttede Flemming ind i et nyopført avanceret og topmoderne opbygningsværksted på ca. 2000 m2 med 10 store opbygningspladser, en 2 x 5 tons portalkran, en stålklipper og bukker samt et stort reservedelslager.

Det oprindelige grundareal blev flere gange udvidet til nu ca. 20.000 m2 . Bebygget

areal ca. 4500 m2.

Udvider stadig

I.M. Jensen & Bache fandt sin nuværende ejerform, efter at Noer-gruppen – som forhandleren dengang var en del af – gik konkurs i 2011 og blev overtaget af det nuværende trekløver i ledelsen. Seneste tiltag er overtagelse af ”Ketner Danmark”

Firmaet udvider stadig kundekredsen, og der foretages både nye opbygninger og brugtvognsopbygninger ud af huset på næsten alle lastbilmærker. Firmaet har en stor kundekreds blandt transportører i Norge, Sverige og Tyskland, ligesom transportfirmaer i Baltikum og Polen er kunder hos firmaet.

Flemming Johannsen er gift med Inga, har to børn og er bosiddende vest for Aabenraa. Den sparsomme fritid bruges på et større fritidslandbrug.

Karsten Johansen er gift med Ulla, har tre børn og bor nord for Aabenraa. Fritiden bruges til windsurfing og lange ture i autocamperen.

[add:425]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062