23948sdkhjf

Iveco udskifter direktøren

Iveco har afbrudt samarbejdet med direktøren for Iveco Nordic, Gunni Mikkelsen, som har været direktør for Ivecos aktiviteter i Norden siden 2002.

Som midlertidig afløser i rollen som General Manager for Iveco Nordic er udpeget hollænderen Henk van Leuven, der til daglig har ansvaret for Benelux-landene. Den permanente løsning på posten skulle også være fundet, men Iveco er endnu ikke klar til at offentliggøre navnet.

Ifølge Iveco Nordic forventes det at falde på plads inden for “relativt kort tid”, oplyses det til Lastbil Magasinet, som også har henvendt sig til Ivecos pressechef fra hovedkontoret i Torino – dog uden svar.

Årsagen til bruddet bunder ifølge kilder i, at det i den seneste tid har stået klart for Ivecos ledelse, “at der er behov for forandringer i ledelsen af Iveco Nordic”.

Gunni Mikkelsen begyndte sin karriere i Iveco i 1987, hvor han havde flere stillinger inden for marketing, salg og logistik, inden han i 2002 fik det overordnede ansvar for Ivecos aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige.

[add:338]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079