23948sdkhjf

Vibrationssikre batterier til lastbiler

Exide Technologies lancerer nu en helt ny serie af batterier til kommercielle køretøjer. Flagskibet i serien, batteriet Expert HVR, bygger på High Vibration Resistent teknologi (HVR). Exide Technologies er ifølge dem selv den første producent på eftermarkedet, for hvem det er lykkedes at indbygge teknologien i et batteri.

Batteriet er specielt udviklet til at kunne absorbere de vibrationer, motor og chassis frembringer. Det giver batteriet en meget længere levetid.

Det er specielt godt nyt for lastbiler med SCR-teknologi (selektiv katalytisk reduktion), der kræver brug af AdBlue for at kunne leve op til EU’s krav om mindre udledning af skadelige partikler.

For at skabe plads til tanken, der skal indeholde AdBlue-væsken, har lastbilproducenterne måttet flytte batteriet længere tilbage i chassisrammen, hvilket udsætter det for endnu flere vibrationer end tidligere.

Exides kunder tæller blandt andet Iveco, MAN, Renault og Scania.

Levetiden på et Expert HVR batteri forlænges ved at lægge et isolerende lag rundt om kernekomponenterne, så de er beskyttet mod de øgede vibrationer, deres nye placering udsætter dem for. Batteriet er indkapslet i en forstærket beholder, og er designet til både at absorbere vibrationerne og låse komponenterne fast. Batteriet er designet til at holde længere og yde mere end andre batterier, og kan bruges i lastbiler med og uden AdBlue.

[add:378]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062