23948sdkhjf

DEBAT: Ventende øst-biler

Igen i år, hen over årsskiftet, kunne man se hundredevis af, især øst -lastbiler, stå bag høje hegn hos de større transportører rundt omkring i landet. De venter på deres slaver fra østen ( selv Statoils p -plads i Padborg var optaget - et sjældent syn) , så de igen kan komme i gang med både den lovlige og ulovlige EU -kørsel/cabotage (national kørsel, som jeg mener det skal kaldes).

Vore politikere må da kunne indse, at når disse udenlandske lastbiler ikke engang kommer til deres hjemlande i forbindelse med de mange helligdage, der har været i år, er det da et meget tydeligt bevis for, at tilstedeværelsen i Danmark af disse udenlandske lastbiler kun og alene, har det formål, at gøre brug af udenlandske chauffører, til så lave lønninger, at de ikke kan leve et normalt liv i Danmark, eller de andre EU -lande, de kører rundt i.

EU 's ellers gode ide om at tillade cabotagekørsel, så man herved kan undgå tomkørsel og dermed mindre CO2 -udslip, ser de store transportører fuldstændig bort fra, det har de slet ikke noget forhold til, det handler kun om billigst mulig arbejdskraft for størst mulig afkast til ejere og aktionærer.


I øvrigt er det tankevækkende, at ejerne af de udenlandske lastbiler (ofte danske) ikke udnytter de mange fridage, vi havde hen over nytåret, til at få deres biler synet i deres hjemlande, det ville være da være oplagt med al den tid, der var til rådighed i år.


De skal måske slet ikke til deres hjemlande for at gennemgå et syn? Hvis ikke, hvor bliver de så synet? Eller udlader man bare at få dem synet? Jeg kan ligeledes konstatere, at danske værksteder monterer udenlandske nummerplader på nye biler, der stadig er under opbygning og endnu er ikke leveret til deres danske ejere ...?


Ovenstående er en hån mod de danske vognmænd, der gør alt det, der står i deres magt, for at overholde gældende love og regler, og med den vattede holdning, vore politikere har til disse urimeligheder, kan vi nok se frem til endnu flere virksomhedslukninger og arbejdsløse i det nye år.


Vi skal derfor selv fortsat deltage i debatten . Det gør en forskel, at du giver udtryk for dine meninger.

Leif Therkelsen
Stationsvej 13
6622
Bække

[add:369]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062