Det EU-finansierede SARTRE (Safe Road Trains for the Environment) projekt præsenterede for nyligt resultatet af 3 års forskningsarbejde. Repræsentanter fra EU-kommissionen så sammen med transporteksperter fra Europa, USA og Japan, et fuldt funktionsdygtigt trådløst motorvejstog i funktion på Volvos prøvebane i Sverige. Forrest var en Volvo FH efterfulgt af endnu en Volvo-lastvogn og 3 personbiler.

Selvkørende biler i et motorvejstog

Arbejdet med at udvikle prøvekøretøjerne, bil til bil kommunikationen, og sensorer til styring og kontrol af bilerne i konvojen, har taget 3 år. Nu gør de tekniske landvindinger det muligt for bilerne i et motorvejstog at tilpasse sig trafikken på motorveje. Hele motorvejsstoget er koblet sammen via trådløs teknologi, som sikrer, at de efterfølgende biler kører i nøjagtig samme spor som lastbilen - som om motorvejstoget var et køretøj. Resultatet er, at førerne i de efterfølgende biler kan slappe af eller måske læse en bog eller se TV, mens bilen kører af sig selv.

[pic:19130]»Afstanden mellem bilerne er meget kortere end i normal trafik, men sikkerheden er lige så stor eller større, idet det er lynhurtige computere og ikke mennesker, som reagerer på den mindste kørselsforandring i hver enkelt bil i konvojen,« fortæller Andreas Ekfjorden, projektleder for Volvo Trucks’ del i SARTRE-projektet.

En af Volvo Trucks’ ansvarsområder i projektet var præcis at fastlægge de informationer, der skulle sendes bagud i konvojen, for at bilerne kunne følge den forreste lastbil.

»Alle bilerne i motorvejstoget har en antenne på taget, som opfanger informationer fra den forreste lastbils datasystem. Hvis den f.eks. begynder at bremse, ville alle de øvrige køretøjer i konvojen bremse på nøjagtig samme tidspunkt,« forklarer Andreas Ekfjorden.

Sikker og mere brændstoføkonomisk

[pic:19131]Formålet med SARTRE - at øge sikkerheden og reducere brændstofforbruget - er årsagen til, at Volvo valgte at deltage i projektet. Det er især personbilernes brændstofforbrug som reduceres på grund af den mindre luftmodstand i den tætte kolonne af køretøjer. Men også den forreste lastbils brændstofforbrug reduceres. Det vil gøre det lønsomt for transportvirksomheder at stille med lederlastbiler. De efterfølgende biler kan tænkes at skulle betale en lille afgift for at hægte sig på førerlastbilen, hvilket også vil komme transportvirksomheden til gode.

Selvom SARTRE-projektet har udviklet velfungerende prototyper af motorvejstog, er der stadig udfordringer at løse, før køretøjerne bliver morgendagens realitet. Det er f.eks. nødvendigt at fortsætte arbejdet med at højne troværdigheden. Den må være på højde med autopiloterne i flyindustrien, inden motorvejsstogene kan blive en reel transportløsning på vejene.

[pic:19132]En anden udfordring er overgangen fra kolonnekørsel til manuel kørsel og vice versa. Det må være soleklart, hvem der har ansvaret for kørslen af et følgekøretøj, og præcist hvornår det ansvar skifter. Det er ikke kun en teknisk udfordring, men handler også om chaufførens accept og om fornemmelsen for tryghed og sikkerhed.

Lovgivningen er et andet emne, som kræver yderligere opmærksomhed. Ifølge Wienerkonventionen er det forbudt ikke at have kontrol over sit køretøj. Det betyder at automatiseret kørsel er ulovlig. Det kan tage 10 år at ændre lovgivningen i konventionen og i de enkelte EU-lande.

»Trods de lovgivningsmæssige udfordringer på området er der så mange fordele at drage nytte af ved motorvejstog i form af bedre trafikafvikling, sikkerhed, miljø og ikke mindst driftsøkonomiske gevinster for den enkelte transportvirksomhed, at jeg tror, det vil komme under en eller anden form i fremtiden,« siger Lennart Pilskog, ansvarlig for public affairs hos Volvo Trucks.

[add:381]