23948sdkhjf

Godt vej-nyt til Nordjylland

Det er sjældent Nordjylland, der står først i køen, når de danske veje, tog og havne skal forbedres. Men forleden kunne nordjyderne trække lidt på smilebåndene.

Efter fælles indsats fra bl.a. EU-parlamentarikerne Ole Christensen (S) og Anne E. Jensen (V) og transportminister Henrik Dam Kristensen (S) står Nordjylland i dag til lettere adgang til det milliardbudget, som årligt fordeles til transportinfrastruktur i EU.

Tirsdag blev det ved en afstemning i Europa-Parlamentet besluttet at anerkende vej- og banestrækningerne mellem Aarhus og hhv. Hirtshals og Frederikshavn som en del af det såkaldte prioriterede hovednet i EU. Et forslag, de to parlamentarikere havde stillet sammen. Og det åbner adgangen til pengekassen, når nordjyderne skal lave transportprojekter af europæisk karakter.

Afstemningen drejede sig om fordelingen af EU's transportmidler - det såkaldte TEN-T program - som skal styrke det indre marked med fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og arbejdskraft.

»Det her er en god julenyhed. Eftersom målsætningen med TEN-T er bedre samarbejde mellem EU-landene - men også EU og nabolande - er det kun naturligt, at man har taget denne vigtige forbindelse til vore nordiske naboer med,« siger Ole Christensen.

»Hele formålet med TEN-T er en styrkelse af det indre marked og en styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed i Europa. Derfor er det rigtig vigtigt, at Nordjyllands europæiske knudepunkter er blevet anerkendt i TEN-T retningslinjerne,« supplerer Anne E. Jensen.

[add:352]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062