Lastbiler plager landsbyer
Store lastbiler med tunge læs, der maser sig frem på småveje gennem Køge Kommunes landsbyer, er et stort problem - i hvert fald ifølge byrådsmedlem Torben Haack (SF).
»Jeg kunne godt tænke mig, at vi så på trafikken i Lellinge. Der er ingen grund til, at al den trafik og alle de tunge lastbiler skal køre igennem Lellinge. Det er det samme med trafikken i Skensved. Vi burde forbyde lastbiler at køre gennem Skensved. Også i Borup er der problemer med den tunge trafik. Vi skal se, hvad vi kan gøre ved det her. Vi kan ikke være andet bekendt overfor borgerne. Helt overordnet er der helt klart en øget trafik i den nordlige del af Køge, fordi bilisterne bruger de små veje og landsbyerne som smutvej, fordi de vil undgå køerne på motorvejen,« siger han ifølge sn.dk.
[add:38]