23948sdkhjf

Organisation: Let presset på grisetransporter

For få uger siden indgik Folketingets partier et nyt veterinærforlig om transport af dyr, der skal styrke og optimere kontrolindsatsen for dyr under transport. Samtidigt skal der i løbet af forligsperioden udføres et såkaldt serviceeftersyn af kontrolindsatsen i forbindelse med dyretransport.

Som led i dette serviceeftersyn skal der fokuseres på øget viden om »den korrekte tilgang til vurdering af et dyrs transportegnethed både på korte og lange ruter«. Det inkluderer blandt andet, at Fødevarestyrelsen skal se på den aktuelle fordeling af ansvar mellem transportør, chauffør og landmand ved transport af dyr.

Vær »meget varsom« med at håndhæve nuværende regler

DTL’s konsulent Lisbet Hagelund:

»Det er et ret pænt forlig, indgået af alle partier i Folketinget, der blandt andet betyder, at vi skal have undersøgt, om vi har de rigtige sanktioner og herunder den rigtige bødestørrelse, og om klippekortordningen er rimelig. Nu venter vi så på, at Fødevarestyrelsen udmønter forligsteksten«.

Konsulenten mener samtidigt, at landets myndigheder bør være generelt meget varsomme med at håndhæve de nuværende regler, som »man ikke med rimelighed kan forvente overholdt«.

Lisbet Hagelund:

»Som reglerne er for øjeblikket, så bedes chauffører lave arbejde, de ikke kan udføre – nemlig at vurdere svins egnethed til transport ud fra ikke synlige parametre«.

Nuværende regler skal stoppes

Advokat Jacob Forman, København, er enig i meldingen fra DTL. Han forsvarer jævnligt chauffører og vognmænd, som han mener kommer urimeligt i klemme i den nuværende lovgivning.

»Grise går i flok, og de støtter eksempelvis hinanden, så en eventuel halten ikke er så udtalt, når de går ind i en grisetransport. Dermed skal de her sager stoppes«, lyder advokatens kommentar til de sager, hvor chauffører – urimeligt – idømmes straf for at have taget syge eller sårede svin med på svinetransporter.

[add:373]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065