DEBAT: Lang vej til Tyskland for danske modulvogntog
Læser man den seneste tids udmeldinger i aviserne, kan man få den opfattelse, at danske modul-vogntog kan rulle over grænsen og gennem Tyskland efter nytår. Men det er desværre langt fra tilfældet. For Tyskland tolker teksten i EU’s vægt og dimensionsdirektiv sådan, at modulvogntog ikke må anvendes grænseoverskridende mellem to medlemsstater.
I ITD mener vi, at tyskernes holdning er et udtryk for en beklagelig misforståelse. Godt nok tolkes EU’s regler af modulvogntogsmodstandere sådan, at to nabolande ikke kan iværksætte fælles for-søg, men det betyder vel ikke, at et modulvogntog ikke kan anvendes grænseoverskridende mellem to nabolande, der hver især har en forsøgsordning med modulvogntog - blot vogntoget opfylder bestemmelserne i begge landes retningslinjer for forsøgene.
Denne holdning har vi ved tidligere lejligheder gjort gældende og fået uofficiel opbakning til i både Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen, men der er tilsyneladende – og desværre – endnu et stykke vej, før tyskerne ændrer kurs på dette spørgsmål.
En anden faktor, som spærrer for de danske modulvogntog på de tyske motorveje, er, at Tyskland stiller en lang række krav til modulvogntogenes indretning, som det almindelige danske modulvogn-tog ikke umiddelbart opfylder. Tyskland stiller fx krav om, at EU’s generelle venderadiuskrav skal være opfyldt. I Danmark har vi i stedet tilpasset infrastrukturen efter nogle modulvogntogstypers behov for en lidt snævrere inder-kurve. Og det er i øvrigt helt i tråd med modul-tanken, der jo net-op handler om, at helt almindelige standardkøretøjer sammenkobles i et modulært system for at give mest mulig fleksibilitet.
Tyskernes udvidede krav til modulvogntogene omfatter også sikkerhedsudstyr som vognbaneskift-overvågning, afstandsradar, retarder, bakkamera og meget mere. Alt sammen udstyr der i sig selv er rigtig godt for trafiksikkerheden og på sigt sandsynligvis vil blive krævet på alle biler, efterhån-den som teknologierne udvikles og bliver standardudstyr. Hos ITD undrer vi os imidlertid over disse mange ekstra krav til forsøgskøretøjerne, da der ikke er nogen dokumentation for, at modulvogntog skulle frembyde øget risiko for at køre af vejen eller have øget tendens til at blive involveret i bagende-kollisioner o.l.
Det skal jo samtidig huskes, at tyskerne i første omgang kun tillader, at lastbilerne bliver længere, mens den samlede vogntogsvægt ikke tillades at overstige 40 ton mod 60 ton for de danske modul-vogntog. Og i lyset af det forekommer de ekstra tyske sikkerhedskrav ærligt talt noget overdrevne, set gennem en dansk optik.
Den begrænsede totalvægt for de tyske lang-vogntog betyder, at et af disse vogntog vægtmæssigt reelt kan laste mindre end et almindeligt vogntog, grundet en højere egenvægt. Og det er igen særdeles ærgerligt, set med danske briller, ligesom det er med til at skabe tvivl om, hvorvidt ty-skerne reelt er interesserede i at medvirke til at høste de miljømæssige, infrastrukturmæssige og økonomiske gevinster, der ligger i at indføre kørsel med modulvogntog gennem Europa.
De danske erfaringer peger på, at modulvogntog kan bidrage til mindre CO2-udledning, være med til at mindske trængslen på vejene og støtte op om en mere effektiv kombineret transport, uden at sikkerheden kompromitteres. Der skal derfor fra ITD’s side lyde en kraftig opfordring til formand-skabet om at fastholde dette punkt på dagsordenen, når Danmark efter årsskiftet sætter sig for bordenden i EU.
Der er ingen saglige grunde til at tøve med at få udbredt modulvogntog på det europæiske vejnet. Naturligvis ikke overalt, men hvor det er forsvarligt og giver mening i forhold til en effektiv udnyt-telse af infrastruktur, skibstransport og godstransport på jernbanen.
Jørn-Henrik Carstens,
teknisk konsulent, ITD
[add:316]