Chauffør dømt efter ulykke
En 60-årig lastbilchauffør fra Grindsted-området er ved retten i Kolding idømt 20 dagbøder på hver 300 kroner samt en betinget frakendelse af sit kørekort. Dommen falder oven på en trafikulykke mandag den 20. december sidste år på Simmelbrovej, hvor lastbilchaufføren kom kørende fra Grindsted mod Sdr. Omme, da han påkørte en varebil i højre side af vejen, skriver jv.dk.
I varebilen sad en 60-årig mand fra Sdr. Omme, der blev slynget af vejen og over i grøften. Efter et par dage på sygehuset døde manden.
Retten vurderede, at lastbilchaufføren havde ansvaret for ulykken og dømte ham for uagtsomt manddrab.
[add:318]