Første finske 5-akslede Kerax
RT Finland Oy har bragt en helt ny type køretøjer til det tunge segment på banen i Finland: En 5-akslet Renault Kerax – et køretøj specielt designet til krævende jordarbejde i bygge- og anlægssektoren med en totalvægt på 38 ton.
Den 5-akslede Kerax kan udstyres med en 11 eller 13 liters Euro5 DXi-motor med 380 til 520 hk.
På den 5-akslede version, er de to første og den bagerste aksel styrende. Den femte og ekstra aksel er blevet installeret af VTA Tekniikka Oy i Finland. Optidriver + automatiseret gearkasse er standardudstyr og er specielt tilpasset offroad-kørsel.
»Gearskifte med Optidriver+ gearkasse er nemt og hurtigt, og det kan også bruges manuelt. Gearkassen fremhæver køreegenskaber og smidighed i Kerax’en, specielt ved tungt jordarbejde,« siger Kari Halmela fra produktafdelingen hos Renault Trucks Nordic.
Firmaet Kuljetus Jakkila Ky fra Rovaniemi er de første i Finland der får leveret en 5-akslet Kerax. Deres version er udstyret med en 11 liters 460 hk Euro 5 DXi11 motor fra Renault Trucks, og opbygning leveret af Z-LP Mek Oy.
[add:244]