Makedonsk lastbil i problemer
En lastbilchauffør fra Makedonien kom ud på noget af et skråplan, da han tirsdag eftermiddag skulle aflevere et læs svenske træpiller hos Søndervang Foder på Bjergbyvej umiddelbart syd for Kundby på Sjælland, skriver nordvestnyt.dk.
Det tunge køretøj var for meget for den bløde rabat, måtte chaufføren indse, da han holdt ind til siden. Med 35 ton træpiller om bord sank hjulene dybt ned i jorden.
Hos foderfirmaet turde man ikke gøre forsøget med at trække lastbilen, og derfor måtte en bjærgningsbil tilkaldes for at få det makedonske vogntog på ret køl igen.
[add:241]