DEBAT: Indfør kameraer som i England
Selvfølgelig har jeg ikke lige løsningen på det globale problem, sådan lige ved hånden. Derimod har jeg et forslag, som er blevet visket i øret på mig, som kunne løse en stribe af de problemer vi har i Danmark.
Det tiltag, jeg her vil komme med forslag til, ville fremover kunne afklare mange tvivlsspørgsmål omkring tilstedeværelsen
af et givent køretøj, i forbindelse med opklaring af overtrædelser af diverse love og regler. Vi taler her om et utvetydigt og
indiskutabelt stykke bevismateriale, som eksempelvis England har brugt med succes længe nu.
Jeg tænker på kameraer ved alle grænserne ind i Danmark. Både vejnette og færgehavnene, kan dækkes med disse
nye smarte fameraer, præcis som man gør det på visse veje i England. Dette kan så udbygges med et computersystem
der kan genkende nummerplader, hvilket faktisk har medvirket til, at systemet i England har tjent sig selv hjem på kort tid.
Tænker vi så på lastbiltrafikken og cabotagekørsel i særdeleshed, vil her være et værktøj med stor effekt. Den megen debat
omkring udlændinges længerevarende ophold i Danmark vil det her være muligt at fastslå præcist, hvornår et køretøj er
kørt ind i Danmark.
Alene omkring disse to emner vil en sådan databank med optagelser af indgået trafik være til stor gavn for enhver type
efterforskning. Ved en "udvidelse" til også at dække den trafik, der forlader landet, vil dette redskab også kunne hjælpe med
til at føre kontrol med køretøjer, der stjæles og "smutter" ud af Danmark.
Dan F. Jørgensen
Næsbyhave 109
5270 Odense N
[add:245]