DEBAT: Manglende vilje står i vejen
Ja, Dennis Panduro har faktisk fat i noget, der er blevet "råbt op om" længe nu. Og ja, der er faktisk kun en udpræget mangel på politisk vilje i vejen for en løsning.
Der tales så meget om, at vi skal rette os efter love, regler og diverse direktiver fra EU. O.k. så, men hvordan kan Danmark så tillade, at der bliver foretaget cabotagekørsel i Danmark med udflagede køretøjer?
Jeg spørger fordi, at lovene siger: »Cabotagekørsel er kørsel for fremmedregning i et andet EU-land, hvor man ikke selv er hjemmehørende eller har andet forretningssted.«
Den er jo ikke juridisk holdbar for danske vognmænd med udflagede afdelinger/datterselskaber.
Dan F. Jørgensen
Næsbyhave 109
5270 Odense N
[add:245]