23948sdkhjf

Vognmandsvirksomheder skrumper

Antallet af lastbiler og trækkere per vognmandsvirksomhed er faldet kraftigt. Det viser beregninger, som DTL har foretaget på baggrund af tal fra Trafikstyrelsen og Danmarks Statistik. Tallene viser også, at det gennemsnitlige antal tilladelser per vognmandsvirksomhed er begyndt at falde.

Det gennemsnitlige antal lastbiler og trækkere per vognmandsvirksomhed begyndte allerede at falde fra årsskiftet 2006/2007. Her lå det i gennemsnit på 4,7 lastbiler og trækkere efter at være vokset fra 4,6 ved årsskiftet 2004/2005.

»Tallene bekræfter, at vognmandsvirksomhederne har trukket kapacitet ud af markedet, og at det er sket tidligere end hidtil ventet, nemlig allerede fra slutningen af højkonjunkturen i 2008. Mange havde måske allerede da mærket tegn på en vending i markedet. Samtidig er faldet tiltaget stærkt igennem 2008 og 2009. Ved årsskiftet 2008/2009 havde vognmandsvirksomhederne kun 4,5 lastbiler og trækkere, og ved det seneste årsskifte var antallet faldet til blot 4,3. Det er en meget markant nedgang,« siger DTL's økonom Morten Pernø.


Forsinket nedgang i tilladelser

Omvendt er det gennemsnitlige antal tilladelser per vognmandsvirksomhed først begyndt at vige fra årsskiftet 2009/2010. Her lå det gennemsnitlige antal tilladelser på 6,4 efter konstant at være vokset fra 6,1 ved årsskiftet i 2004/2005 til 6,5 ved årsskiftet 2008/2009.

»Vores beregninger indikerer, at der har været en forsinket udvikling i nedgangen af antal tilladelser i forhold til antal lastbiler og trækkere, som kan forklares af flere forhold. Dels har man frem til starten af 2009 været tøvende med at tilbagelevere tilladelser til Trafikstyrelsen for at kunne opretholde sin fleksibilitet – måske ville situationen vende og væksten komme tilbage. Dels satte krisen ind for fuld styrke gennem 2009, og vognmandsvirksomhederne har pga. den pressede markedssituation valgt ikke at forny det samme antal tilladelser som tidligere,« siger Morten Pernø.

[add:242]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079