23948sdkhjf

Ny DAF til M. Larsen

M. Larsen Vognmandsfirma i Brøndby har netop fået leveret en ny DAF CF85.460 6x2 trækker med luftaffjedret Space Cab-førerhus fra Lastas A/S i Hedensted.

Trækkeren er udstyret med DAF´s Euro5 MX-motor, der yder 460 hk (340kW) ved 1500-1900 omdr./min. Drejningsmomentet er 2300Nm ved 1000-1410 omdr./min. Motoren er 6-cylindret og har et slagvolumen på 12,9 liter.

Køretøjet er udstyret med en manuel 16-trins gearkasse med direkte kobling, samt MX motorbremse.

Udvendig har M. Larsen valgt at få flyttet AdBlue-tanken op under førerhuset, og der er monteret et skab i venstre side. Trækkeren har fuld aludørk.

Indvendig i førerhuset råder chaufføren over et Luxury Air-førersæde med pneumatisk styret lændestøtte og en sovekabine med underkøje. Under den nederste køje er der monteret en køleskabsskuffe på 33 liter.

[pic:16403]Som ekstraudstyr har M. Larsen valgt at få sat en kaffemaskine op, samt walkie talkie-anlæg. Desuden er førerhuset blevet plysset på loft, sæder og dørbeklædning, og der er sat plys-gardiner op ved ruder og sovekabine. For at fuldende billedet af et luksuriøst førerhus er det holdt i beige farver med hvid himmel.

M. Larsen A/S har specialiseret sig i transport og genbrug af affald. Virksomheden beskæftiger sig med indsamling og transport af affald, genbrugsmaterialer, olie og kemikalie-affald. Desuden har

firmaet opgaver i form af levering af sten og grus. Virksomheden har 60 års erfaring med indsamling, transport og genbrug af affald.

Den nye DAF er leveret af salgskonsulent Jacob Jørgensen.

[add:241]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046