DTL vil have traktorer på tilladelser
Når man udfører godskørsel for fremmed regning med en registeret traktor, skal man have en godskørselstilladelse. Det er et af DTL's krav, når godskørselsloven skal ændres til februar 2011. Godskørselsloven skal i forvejen ændres som følge af den såkaldte vejtransportpakke fra EU.
»I dag er mange vognmænd og deres lastbiler i direkte konkurrence med registrerede traktorer, der kører godskørsel for fremmed regning og udfører vintertjeneste. Udover at der intet krav er om godskørselstilladelse, så er rammevilkårene i det hele taget meget forskellige, f.eks. er traktorer ikke omfattet af køre- hviletid og miljøzoner, og chaufføren skal kun være 16 år, selvom et traktorvogntog i dag har en størrelse, der fuld ud er sammenligneligt med et lastbilvogntog. I en del tilfælde er godskørsel da også ligefrem blevet overtaget af registrerede traktorer i stedet for at blive kørt med lastbil. Det er derfor dybt utilfredsstillende, at kravene er så vidt forskellige,” siger DTL's adm. direktør, Erik Østergaard.
Traktorer truer trafiksikkerheden
Heller ikke trafiksikkerhedsmæssigt er det en ønskelig udvikling med et voksende antal traktorvogntog på vejene.
»De registrerede traktorer er gennem årene blevet større og større. Totalvægten på et traktorvogntog kan være helt op til 44 ton, og det er endda med to påhængsvogne. Derfor bør der også være en justering af reglerne alene af trafiksikkerhedsmæssige grunde,« siger Erik Østergaard.
[add:176]