Chauffør kvalt ved arbejdsulykke
En 34-årig lastbilchauffør mistede mandag aften livet ved en tragisk arbejdsulykke på Hellekistevej i Melby i Nordvestsjælland.
Det skriver EkstraBladets netavis.
Manden var i gang med at læsse byggematerialer af sin lastbil, da han ville springe ned fra ladet. Chaufførens kedeldragt hang ulykkeligvis fast i en krog på siden af ladet, og kort efter fandt håndværkere manden kvalt ved lastbilen. De forsøgte uden held at genoplive manden, oplyser Nordsjællands Politi.