23948sdkhjf

Norske vognmænd med i DTL’s EU-kontor

Norges Lastebileier-Forbund (NLF) med 4000 medlemmer slutter sig nu – ligesom Sveriges Åkeriföretag gjorde for to år siden med sine ca. 9000 transportvirksomheder – til DTL’s EU-kontor i Bruxelles.

Styrket stemme

NLF tilslutning til EU-kontoret styrker de tre organisationers politiske stemme i arbejdet på at opnå øget indflydelse på det stigende antal EU-beslutninger, som vedrører europæisk transport. DTL har siden 2001 haft sit eget EU-kontor med EU-chef Søren Hyldstrup Larsen som leder, og han skal også lede det nye skandinaviske EU-kontor.

Bedre muligheder

»Vi havde en god indflydelse, da vi var alene, og da svenskerne kom til, blev vores indflydelse endnu større i EU. Med NLF oveni kommer der selvsagt endnu bedre muligheder for at påvirke beslutningsprocessen i EU«, siger DTL’s adm. direktør, Erik Østergaard, der fortsætter:

»Der er ingen tvivl om, at transport fylder mere og mere i Europa, og at flere og flere beslutninger derfra påvirker de skandinaviske landes transportvirksomheder. Derudover er transport påvirket af mange beslutninger i EU om f.eks. klima, miljø, infrastruktur og sikkerhed. Så transport er et stort emne i EU. Derfor er det vigtigt for transportens virksomheder, at de via deres organisationer har en stærk stemme i EU, og det har de skandinaviske landes transportvirksomheder med dette samarbejde.«

[add:180]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063