23948sdkhjf

Vognmandsforeninger måske på vej mod fusion

En fusion mellem de to vognmandsforeninger Kjøbenhavns Vognmandslaug og Nordre Birks Vognmandsforening  er måske på vej. I hvert fald lufter oldermand Jørgen Kjeld Jensen fra førstnævnte forening tanken.

»Lauget er parat til at indgå i et fornuftigt partnerskab med respekt for hinandens identitet og traditioner. Gerne i form af en fusion. Efter min mening er det ingen dum ide at have én samlende vognmandsorganisation inden for det storkøbenhavnske og en væsentligt del af det sjællandske område. Tiden er til det. Hverken i Lauget eller i Nordre Birk er der ledende personer, som lige skal have en rundt jubilæum med, før de vil tale om fusionsplaner,« lyder det fra Jørgen Kjeld Jensen.

»Derfor var det måske en god ide at sætte de to bestyrelser sammen for at finde ud af, om der er realiteter i en fusionsplan. Selvom vi kender hinanden, er det nødvendigt at få en klar markering af, hvad den enkelte står for. Laugets udspil vil være, at posten som oldermand i de første år går på skift,« siger Jørgen Kjeld Jensen.

[add:240]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063