Dele af Saab solgt
Det kinesiske selskab Beijing Autos oplyser, at de er nået til enighed med Saab om at købe dele af det svenske selskab, og Saab bekræfter, at dele af selskabet er solgt, skriver Jyllands-Posten.
Overtagelsen vedrører teknologier i relation til modellerne 9-3 og 9-5, hedder det. Købsprisen fremgår ikke af det offentliggjorte materiale, men ifølge Reuters har BAIC for nylig optaget et lån på cirka 15 mia. kroner hos Bank of China.
Det er et hæderkronet firma, der nu er ved at blive solgt, og som også har haft tæt sammenhæng med lastbilbranchen. Saab-Scania var navnet, da Scania-Vabis i 1968 fusionerede med Saab.
Parterne skiltes i 1995, hvor General Motors købte størstedelen af Saab.
[add:166]