Færre lastbiler over broen
Finanskrisen har fået markant færre lastbiler til at transportere gods mellem Fyn og Sjælland. Helt nye tal fra A/S Storebælt viser, at der i januar 2009 kørte 90.779 lastbiler over Storebæltsbroen, skriver Fyens Stiftstidende.
I januar 2008 - var antallet 104.080 lastbiler, og det svarer til et fald på godt 12,7 procent på ét år.
De senere år har der ellers været konstant fremgang for lastbiltrafikken over broen. Især 2006 og 2007 var rene jubelår med boom i byggebranchen og en samlet forøgelse af lastbiltrafikken på 16 procent.
[add:120]