Ønsker øget sikkerhed
Transportminister Lars Barfoed har i Folketingets Europaudvalg fået mandat til, at Danmark kan stemme for en ny forordning om bedre køretøjer.
Trafiksikkerhedsmæssigt indeholder forordningen bl.a. fremtidige krav om avancerede sikkerhedssystemer i europæiske køretøjer, oplyser Færdselsstyrelsen.
Kravene omfatter bl.a. ESC (Electronic Stability Control) i alle person- og varebiler, busser og lastbiler samt avanceret nødbremsesystem og vognbaneskift-alarm i lastbiler og busser.
Miljømæssigt omfatter forordningen krav til dæks rullemodstand og støj. Dette vil medføre lavere støj og formindsket CO2 –udledning fra trafikken. Samtidigt indføres krav til dækkenes vejgreb, så det sikres, at de nye miljøkrav ikke forringer trafiksikkerheden.[add:131]