Ny tekniker hos Europart
Esben Hyla er med virkning fra 1. februar tiltrådt en nyoprettet stilling som tekniker i teknisk afdeling hos Europart Danmark A/S.
Esben Hyla kommer fra internt salg hos Europart, hvor han gennem fem år har arbejdet med salg af Europart produkter. Sideløbende med salgsarbejdet har han været beskæftiget med tekniske opgaver.
Esben Hyla er uddannet mekaniker hos MAN og har efterfølgende deltaget i efteruddannelse i trykluftsystemer til trailere og påhængsvogne.
Europart´s tekniske afdeling tilbyder support på Haldex, Wabco samt Knorr Bremse-systemer. Europart repræsenterer ligeledes Knorr Bremse som OE-leverandør på det danske marked.[add:120]