Taskforce mod østeuropæere
Nu sætter politiet flere ressourcer ind mod de østeuropæiske bander, der overalt i landet står bag flere tyverier fra især køretøjer.
Hos Sydøstjyllands Politi, som blandt andet dækker Kolding og Billund, har man for eksempel besluttet at nedsætte en taskforce-gruppe på otte mand, skriver JydskeVestkysten.
Gruppen skal udelukkende tage sig af den organiserede kriminalitet, der begås af kriminelle fra lande som Polen, Litauen og Rumænien.
»Vi har valgt at sige, at det her er et så stort problem for borgerne, at vi vil afsætte store personale-ressourcer på det,« fortæller vicepolitikommissær og leder af den kommende taskforce, Jens Møller Petersen til JydskeVestkysten.
Også Syd- og Sønderjyllands Politi har planer om at øge indsatsen.
[add:119]