Veje og broer er slidte
Det står værre og værre til med de danske veje og broer, og Vejdirektoratet har ikke opfyldt målene for vedligeholdelsen. Det slår Rigsrevisionen fast i en rapport, oplyser DTL.
Rigsrevisionen anfører bl.a., at trods en politisk ekstra-bevilling til Vejdirektoratet i 2002 på i alt 236 mio. kr. over fire år til indhentning af vedligeholdelsesefterslæbet steg efterslæbet med 300 mio. kr. i perioden.
Det betød, at efterslæbet ved udgangen af 2007 ifølge direktoratets egen opgørelse udgjorde mindst 1,7 mia. kr. Det er DTL, stærkt utilfreds med.
»Ordentlige og sikre veje og broer er en af forudsætningerne for, at danske transportvirksomheder kan udføre deres arbejde. På den baggrund er Rigsrevisionens rapport trist, men desværre ikke overraskende, da vedligeholdelse af vej- og bane efter DTLs opfattelse ikke er blevet tilstrækkeligt prioriteret i mange år.
Det understreges bl.a. også af regeringens infrastrukturudspil, der netop nu er ved at blive slutforhandlet. Heraf fremgår det, at en stor del af de 90 mia. kr., der er afsat til infrastruktur frem til 2020, går til at udbedre det vedligeholdelsesefterslæb, der gennem årene er opbyggetsiger DTLs direktør Erik Østergaard i en kommentar.
[add:145]