På med snekæderne
Der er indført 24 timers politikontrol på en del norske vejstrækninger, hvor politiet løbende tjekker, om lastbilerne er ordentligt klædt på til at kunne klare den barske, norske vinter, skriver Aftenposten.
Ved den seneste kontrol ved Verma i Romsdalen blev dog kun to ud af 49 kontrollerede køretøjer holdt tilbage. 90 procent af bilerne havde valgt at montere snekæder, før de bratte stigninger i Romsdalen.
Politiet siger, at der er forskel på de norske og udenlandske vogntog, idet de udenlandske ofte kører med dæk, som er for hårde til at køre i sne. Desuden bruger de kæder uden pigge, som er uegnede til sne.
Det er dog politiets erfaring, at forholdene i de senere år er blevet bedre, men alligevel må norsk politi stadig tilbageholde en hel del lastbiler, fordi de er for dårligt udstyrede til den norske vinter.
[add:119]