Verdens stærkeste lastbil præsenteret
I går præsenterede Volvo verdens stærkeste, serieproducerede lastbil, Volvo FH 16 700.
Med sine 700 hk og et moment på 3150 Nm er den nye FH16 verdens stærkeste kommercielt producerede lastvogn.
Den nye D16G-motor bygger videre på Volvos tidligere 16-liters motor med 660 hestekræfter. Den har fået yderligere 40 hestekræfter for at sikre, at Volvo er den første producent af lastvogne, der bryder barrieren på 700 hk.
Ud over versionen med 700 hk fås den nye Volvo FH16 også i varianter med henholdsvis 540 og 600 hk.
Den kraftige bil er beregnet til de mest krævende transportopgaver, for eksempel kørsel med tunge maskiner.
Opfylder Euro 5
Med større motorkraft kunne man måske nok forvente, at brændstofforbruget fulgte med, men det er ikke tilfældet, oplyser Volvo.
Volvo FH16 er certificeret til at opfylde Euro 5 kravene, der træder i kraft i efteråret 2009. Det betyder, at kvælstofilte-emissioner er blevet reduceret med mere end 40 %. Ud over versionen med 700 hk fås den nye Volvo FH16 også i varianter med henholdsvis 540 og 600 hk.
Produktionen af den nye FH16 starter i juni.
[add:120]