23948sdkhjf

Kommentar om cabotage

Vognmand Christian Jensen, Frederikshavn har sendt denne kommentar til mandagens artikel “Planer om nyt stormøde”:

“Nu tror jeg ikke som sådan, at man kommer galt af sted med at rose folk, for det vil de fleste nok synes jeg gør, når jeg siger til Carsten Paulin: bedre sent end aldrig.

For det er da godt nok i 11. time, at Carsten og hans medlemmer af klubben (Eksportchaufførernes Landsklub, red.) får øjnene op for, at danske chaufførers levebrød er på vej ud af det danske transporterhverv.

Mit største nytårsønske for danske chauffører - og selvfølgelig også for de endnu overlevende danske vognmandsforretninger - er, at du kan få brudt hul i betonen i dit forbund, som du er afhængig af, dersom vi skal videre.

FDL har som den eneste danske vognmandsforening forlængst meldt ud, at vi åbent og uden afhængighed af egne medlemmers forretningsstatus, går til kamp mod den ulovlige cabotage, der foregår hver eneste dag uden for vores dør.

I øvrigt er vi klar modstander af cabotagekørsel som helhed, med udgangspunkt i, at netop det høje danske omkostningsniveau og lønniveau umuliggør, at danske vognmænd, med blot tilnærmelsesvis positivt resultat, kan udføre cabotagekørsel noget sted i EU eller andre steder.

Jo længere væk fra Danmark, jo dårligere økonomi vil der være i cabotage med dansk lastbil og chauffør ditto.

FDL har også for længst haft møde med de trafikpolitiske ordførere, for øvrigt med et udbytterigt udfald.

Så den idé er ikke dårlig. Jeg kunne dog godt tænke mig, at det var korrigeret med også vognmandens vinkel på problemet.

Når man nu - måske som et nytårsforsæt - har besluttet sig for at lytte til det, vi i FDL har sagt i årevis, så skal det da ikke mangle på invitation fra os til at indbyde til samarbejde herom.

Når det så er sagt, så har du Carsten lige såvel som os i vognmandsorganisationerne, yderligere en opgave, som også i allerhøjeste grad trænger sig på, nemlig den store procentdel af dine medlemmer og vognmænd ditto, der laver alle mulige lokumsaftaler, uanset hvilken kreavitet de så end måtte have i sig.

Alle disse aftaler har jo kun et eneste formål, nemlig at omgå indgåede overenskomster. De fleste med det resultat, at dine medlemmer absolut ikke får mere i løn, og vores kolleger bruger lønbesparelsen til at hælde i kundernes lommer.

Det skal dog siges, at i nogle tilfælde er parterne så opfindsomme, at de via uretsmæssige skattefradrag får skattefar til at betale gildet.

Ligesom jeg i min nytårsudtalelse slog til lyd for og inviterede til dialog mellem vognmand og speditører omkring de faldende fragtmængder, og en diskussion om en reel kostpris på det job, de beder om at få udført, så inviterer vi også til en dialog med jer om, hvad der mest effektfuldt kan gøres for at redde så mange danske chaufførjobs som muligt.

Et er sikkert - det haster for jer såvel som for os”

Med venlig hilsen
Christian Jensen
Nordvej 12
9900 Frederikshavn
Formand for FDL

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063