Bro renoveres til mølletransporter
Langelandsbroen får en omfattende overhaling i 2009, så livlinen mellem Langeland og Fyn kan stå godt rustet til vindmølletransporterne fra fabrikken Vestas Towers, skriver Fyns Amts Avis.
Renoveringen af Langelandsbroen fremgår af regeringens trafikinvesteringsplan, som blev offentliggjort i går. Også Svendborgsundbroen vil få en kærlig hånd med reparation af vejbelægningen.
For et år siden var der stor kritik og forvirring om Langelandsbroen, og flere politikere var fremme med påstande om, at broen var nedklassificeret fra 100 til 80 tons. Det afviste daværende transportminister Carina Christensen dog.
[add:132]