Glatte veje skyld i uheld
Glatte veje overraskede en del bilister i Århus-området natten til torsdag og torsdag morgen. Hos Falck melder man om flere uheld, hvor folk er blevet overrasket over det glatte føre.
Én af de uheldige var en lastbilchauffør, der mistede kontrollen over sin lastbil på Vittenvej ved Vitten i Hinnerup. Lastbilen gled ud og endte i grøften.
Heldigvis kom chaufføren ikke alvorligt til skade, men blev dog indlagt på sygehuset med lettere kvæstelser, oplyser Århus Stiftstidende.
[add:4]