Nye afdelingsledere hos Besko
Besko A/S har udnævnt to nye afdelingsledere i hhv. Padborg og Greve.
I Padborg har Jesper Skellgaard-Nielsen overtaget jobbet som afdelingsleder efter John Nielsen, som herefter vil koncentrere sig om at lede afdelingen i Kolding.
Jesper Skellgaard-Nielsen er uddannet engroshandel-assistent, og kom til Besko som intern sælger i oktober 2006.
Ny leder i Greve
Yngve Midtgaard er udnævnt som afdelingsleder hos Besko i Greve. Han afløser Stig Jensen, der er gået på pension.
[pic:12316]Yngve Midtgaard er oprindeligt uddannet mekaniker. Han har været afdelingsleder i 13 år hos Refako, og har siden juni 1991 været ansat hos Besko som intern sælger.
40 medarbejdere
Besko A/S er en grossistvirksomhed i den tunge transportsektor med hovedkontor i Skanderborg og afdelinger i Greve, Kolding, Padborg samt Randers.
Besko A/S beskæftiger ca. 40 medarbejdere, og er baseret på salg af importerede reservedele og komponenter til lastbiler, busser, sættevogne og påhængsvogne.
Virksomheden er en del af BPW-gruppen, som har hovedsæde i Wiehl, Tyskland, og datterselskaber i det meste af verden.[add:57]