Lastbil over for rødt dræbte 75-årig
Der var klart rødt lys, da en lastbil kørte over i et kryds og ramte en personbil med en 75-årig bag rattet. Det fortæller flere vidner ifølge Fyns politi om ulykken, der skete i går formiddag, i det sydlige Odense.
Den 75-årige blev så hårdt kvæstet, at han senere døde på hospitalet.
Latbilen kom kørende ad Assensvej mod nord, mens den ældre mand kom kørende mod vest ad Højmevej. Ifølge vidnerne, var der uden tvivl grønt lys for den 75-årige, skriver TV2 Nyhederne.